Ikke fair business!
Jeg ringede for at høre en pris, for at få spulet en prop mellem mit hus og vejen væk og oplyser samtidig, at der findes firmaer med faste priser på nettet, til bl.a. 895,- inkl. moms og endda endnu billigere. Se fx kimskloakservice
Det ville jeres telefondame ikke svare på, men jeg kan få at vide, at jeres timepris er kr. 995,- og I jo først ved, hvor lang tid der er brugt på opgaven, når I er færdige. "Det kan gå hurtigt eller det kan tage lang tid", siger damen.
"Ok" siger jeg - "men vil du så fortælle mig om der er andre tillæg, moms fx?".
"Ja, det er 8 % olietillæg og moms", svarer telefondamen.
"Ok" siger jeg igen, "jeg stoler på jer - jeg har prøvet det før, det er en ganske lille operation, der ikke tager lang tid, så I kommer bare, når I har tid".
Efter et par timer holder bilen uden for vores dør. Vi tager fotodokumentation for tidspunktet og chaufføren går straks i gang. 16 minutter efter er arbejdet klaret, proppen skyllet væk og chaufføren har drejet nøglen i sin lastbil, startet motoren, sat i gang og kører væk.
Efter et par dage dukker regningen for de 16 minutters arbejde op. Kr. 1.417- svarende til en timeløn på kr. 5.313,75, for at en ufaglært arbejdsmand stikker en slange ned i kloakken og spuler en prop ud, en timeløn der er en topadvokat med minimum 8 års uddannelse og adskillige topkarakterer bag sig værdig.
Altså 1 hel times arbejde faktureret og pludselig har man også sat en miljøafgift på kr. 59,- + moms på regningen, trods jeg aldrig er blevet oplyst herom, i min meget direkte prisforespørgsel.
Jeg gør indsigelse mod regningen - intet svar.
Efter 2 måneder får jeg en betalingspåmindelse.
Jeg sender mail, med henvisning til min indsigelse, og udtrykker min undren over, at firmaet overhovedet ikke gider svare.
Jeg får det korte svar, at de fastholder kravet.
Jeg ringer ind - for at høre hvad der sker - og får efter nogen tid fat i firmaets kørselsleder, som åbenbart har prokura i denne sag.
Kørselslederen indrømmer at kommunikationen har været for dårlig og vil rette op på det (en klassiker...🙄). "Okay" svarer jeg, "og så får jeg en ny regning på det aftalte?"
"Nej, vi fastholder stadig kravet - det er jo sådan vi gør, vi tager altid for minimum 1 time" svarer kørselslederen.
"Men hvorfor fik jeg ikke denne information da jeg spurgte meget direkte ind til, at jeg ville vide alle detaljer om, hvordan i afregner, sammen med informationen om miljøgebyret, der også blev holdt hemmeligt for mig?".
Det kan kørselslederen ikke svare for, men han kan sige, at de fastholder kravet og jeg må så bare konstatere, at regningen ikke bliver betalt før den er som aftalt.
"Så må det jo gå sin gang" siger kørselslederen.
"Ja, det må det jo" replicerer jeg.
Så pas på der ude.
Og ja, det er små penge, men det er princippet i det - og jeg tager den gerne hele vejen til byretten. For når man spørger ind til at få ALLE info om, hvordan man bliver afregnet og detaljer holdes tilbage og efterfølgende undskyldes med "jamen, sådan plejer vi at gøre" så er den jo helt gal.
Fair business er Sejersten Kloak Service A/S i hvert fald lang fra ...
Den ene stjerne er for hurtighed, de stod der indenfor et par timer.
Den anden er for chaufføren, der var venlig nok. Han skal ikke straffes.
De manglende 3 stjerner er pga.
1. man lyver om tillæg (miljøafgift)
2. man lyver, om at der afregnes efter forbrugt tid
3. man negligerer kundernes henvendelser og nægter at afregne som aftalt
4 July 2021
Unprompted review