Vi valgte at afbryde vores ophold en…
Vi valgte at afbryde vores ophold en dag før tid, da vi ikke længere følte os trygge. Vores søn blev væk på campingpladsen, hvilket var en meget ubehagelig oplevelse. Personalet hjalp med at lede, og han blev heldigvis fundet. Til gengæld oplevede vi en kommentar om “glemmekassen”, som vi fandt meget upassende i den situation.
Derudover oplevede vi, at campingpladsen fremstod meget primitiv. Legepladserne virkede slidte, og flere områder trængte efter vores mening til vedligeholdelse. Poolen var også ude af drift under en del af vores ophold.
Vi bad kun om refusion af den sidste overnatning, da vi valgte at tage hjem før tid, men det afviste campingpladsen, selv efter vi forklarede, hvorfor vi ikke ønskede at blive.
Vi kan desværre ikke anbefale stedet til familier med små børn. Vores oplevelse levede slet ikke op til de forventninger, vi havde.








