Bo ændrede mit liv
Det vigtigste først: Bo ændrede mit liv.
Jeg startede hos Bo med tanke på at få mere struktur på min hverdag. Jeg har egen virksomhed (og rigtigt meget fart på i hverdagen) og da jeg gik med en mistanke om, at jeg muligvis kunne have ADHD, så ønskede jeg hjælp fra én der kunne sætte sig ind i mit sted. Det fik jeg også - men jeg fik meget mere end det;
Allerede fra første møde blev jeg mødt, set og holdt. Jeg følte virkelig, at der var én der forstod mig. Jeg var slet ikke i tvivl om, at her var et menneske, som kunne noget helt særligt. Hvad jeg ikke vidste var, hvad der ventede forude.
Jeg vil være helt ærlig; han pillede hele mit liv fra hinanden. Stykke for stykke. Lag for lag. Det var hårdt. Det var sårbart. Det var skræmmende. Det var fantastisk. Det var trygt. Jeg har været igennem alle følelser - men jeg er også blevet holdt af ham HELE vejen.
Jeg har meget med i baggagen, men alle mine mange masker, mønstrer og overlevelsesmekanismer blev langsomt pillet af. Dem jeg selv var blind overfor, men som han spottede lynhurtigt. Det fantastiske ved Bo er, at det sker i et tempo, som ikke bliver for overvældende. Jeg følte aldrig, at jeg stod alene. Heller ikke imellem sessionerne. Det skete med både grin og tårer. Jeg følte mig aldrig forkert, men forstået og rummet. Der var plads til MIG. En plads der også gav mig troen på mig selv efterfølgende og ikke kun i vores sessioner.
Ord kan ikke beskrive, hvor meget han har ændret mit liv. Gennem hans støtte og vejledning har jeg overvundet barndomstraumer, brudt med forkerte overbevisninger, som holdt mig tilbage og ændret mine uhensigtsmæssige handlemønstre. Nogle gange dukker gamle overbevisninger op, men nu har jeg redskaberne til at håndtere dem når det sker.
Hans viden og empatiske tilgang har ikke kun hjulpet mig med at håndtere fortiden, men også transformeret mit liv - privat såvel som mit arbejdsliv - på måder, jeg aldrig troede muligt.
Jeg føler mig som en langt bedre version af mig selv, og det er takket være Bo.
19 October 2023
Unprompted review