Forstår fragtmanden ikke en simpel besked?!
Vi havde bestilt et tæppe fra HOKA tæpper og gulve, som skulle leveres med Danske Fragtmænd. Fik at vide det ville blive leveret tirsdag den 28/04/26, men det kom nu først den 29/4. Lige fra den 28/4 ved 14-tiden og frem til den 29/4 ved 7-tiden, var der ingen informationer på det medsendte link på omkring hvor tæppet befandt sig. Men pyt nu med det.... Hvad der virkelig irriterede os var at vi ved afgivet ordre havde pointeret, at tæppet skulle stilles ind i skuret, hvis ingen var hjemme. Christian fra HOKAs kundeservice skrev også: "Din besked om at det skal stilles ind i skuret, hvis I ikke er hjemme, er videregivet til fragtmanden". For en sikkerheds skyld havde vi også lagt en seddel ved hoveddøren, hvor der stod at tæppet skulle stilles ind i skuret, som i øvrigt er lige ved siden af hoveddøren (og det stod både på dansk og engelsk!)....alligevel vælger fragtmanden at smide tæppet på jorden, så det potentielt kunne være blevet stjålet! Så bliver man sgu lidt træt i masken!! Altså helt ærligt - hvor svært kan det være?!?








