Fra manuskriptet til en bog
Jeg begyndte egentlig at skrive for min egen skyld. Det var aldrig meningen, at det skulle blive til en bog. Jeg skrev små historier og notater om de mennesker, jeg havde mødt gennem fire årtier som steward og purser i SAS. Konger, kendte mennesker og helt almindelige passagerer, som på hver deres måde satte spor.
Men de mange notater voksede stille og roligt til en bog, At rejse med konger og vagabonder. Da jeg nåede dertil, hvor manuskriptet skulle finde et hjem, begyndte jagten på det rigtige forlag.
Valget faldt på Forfatterskabet, og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik. Samarbejdet med tvillingerne Søren og Morten har været præget af engagement, faglighed og en imponerende hurtig respons. Hver gang jeg har haft spørgsmål eller været i tvivl om noget, har jeg fået et hurtigt og kompetent svar.
Hos nogle forlag kan der gå måneder, før man hører noget om sit manuskript. Hos Forfatterskabet arbejder de i et tempo, som minder mig om de fly, jeg selv fløj med gennem fire årtier i SAS.
Derfor kan jeg af hele mit hjerte anbefale Forfatterskabet til alle, der går med en forfatterdrøm og leder efter et forlag, hvor man bliver mødt med både professionalisme og menneskelig varme.








