Snyder med regningen
Snyder med regningen. Fik installeret vandvarmer på knap 1,5 time. Regningen lød på 4 timer. Da jeg klagede medsendte de til dokumentation bilens Gps udskrift som viste, at deres bil havde været på vor adresse et par minutter mere end halvanden time. De kendte altså godt tiden, der var blevet brugt, og selv om de tager 2x 15 minutter for transport er 4 timer mere end groft. De tilbød kreditnota på de to timer. Jeg valgte at trække de to timer fra før jeg betalte, for vi vil aldrig bruge dem igen. Da jeg fortalte bekendte på vores vej om oplevelsen, sagde de, at det var fuldstændig den samme oplevelse de havde haft. Det mest groteske var, at der ikke var så meget som den mindste beklagelse. Uanset om det er bevidst snyd, ville “kloge” mennesker undskylde med, at der desværre var sket en fejl. Man kan have en ikke ubegrundet mistanke om, at det var en bevidst handling at lægge ekstra timer på efter devisen går den så går den. Det kan tilføjes, at jeg, da jeg senere skulle stille noget ind i skabet konstaterede, at det dryppede fra samlingen - det kom de dog og fixede. Om det også er tæt næste gang vi tjekker ved jeg endnu ikke. At svenden havde sovet over sig og kom for sent blev vi venligt informeret og ham der kom og spændte efter var flink. Det er vist det positive, man kan vride ud af den tvivlsomme oplevelse.
18 December 2019
Unprompted review